FAQ

Hvor hurtigt leverer I?

Vi pakker som udgangspunkt 1 gang om ugen, og sender derfor inden for 2-5 hverdage.
Man kan også vælge afhentning på vores lager:
Enebærvej 5E, 8653 Them

Kan jeg fortryde mit køb og returnere?

Ja! Du har 14 dages fortrydelsesret, send blot en mail til os: hello@micro-studio.dk
Når pakken er modtaget, vil du få dine penge retur. Dog ikke værdien af den online tutorial ved returnering af startkits (250 kr).

Hvilken mikrobølgeovn skal jeg vælge?

Du skal vælge en mikrobølgeovn som har minimum 900 watt i output (allerhelst 1000 watt).
Nogle nyere mikrobølgeovne har indbygget forskellige typer strømbesparing, og det kan i denne sammenhæng gøre at indsatsen ikke kan blive rødglødende.
Du kan sagtens vælge en brugt mikrobølgeovn, men vær obs på at alder og stand kan have indflydelse på hvor effektiv den er til at varme indsatserne op.

Hvor lang tid skal mine ting brænde?

Det afhænger af størrelsen på dine ting, effekten på din mikrobølgeovn og om du anvender 1 eller 1 indsatser. Men for mindre ting er det mellem 10 og 30 minutter og større ting i to indsatser mellem 60 og 90 minutter

Kan jeg lave ting der holder tæt?

Ja det kan du, dog er der flere faktorer du skal være opmærksom på. Brug glasurer der ikke har tendens til at krakelere der hvor der skal væske i, overhold principperne for forglødning og glasurbrænding – herunder især nedkølingsfasen. Derudover er det godt givet ud med en effektiv mikrobølgeovn (minimum 900 watt) som sikrer at indsatsen kan nå toptemperatur.
Et lille tip er desuden at give dit emne en lille fodring eller kant, således at du også kan glasere meget af bunden og kun lade bunden af kanten være fri.

Hvilken type ler kan jeg bruge?

Vi medsender stentøjsler da denne type ler holder til både lavere og høj temperatur. Vi kan anbefale Strøjer ler 9F som er den vi selv bruger og medsender i kittet. Andre typer og farver af stentøjsler kan man også anvende – så prøv jer frem

Kan man bruge alle glasurer?

Fordi man ikke kan indstille den indre varme som på en almindelig keramikovn, er det en god idé når man vælger glasur, at kigge på, hvilken temperatur disse skal brændes ved. Vi anbefaler glasurer der smelter ud ved omkring 1000-1050 grader for at sikre sig et flot resultat. Vær dog også opmærksom på om de også tåler temperaturer over 1200 grader – dette kan man teste ved at lave små glasurtests (små skåle er gode til formålet) for at se hvor meget de løber. Maycos glasurer som vi forhandler tåler et stort temperaturspænd uden at løbe og er derfor gode at bruge i indsatsen.

Hvor mange gange skal mine ting brændes?

Først skal dit emne have en forglødning og dernæst en glasurbrænding, så i alt to brændinger. Ønsker du at lave et emne der er uglasuret kan du nøjes med at brænde 1 gang.

Kan jeg bruge indsatsen til raku og guld lustre?

Ja, det kan man. Raku er en gammel japansk metode hvor man opvarmer keramikken til høj temperatur og fjerner den direkte fra ovnen og sætter den i en brændbar beholder med låg – eksempelvis en støbejernsgryde med låg. Iltbegrænsning og røg skal smukke krakeleringer og farvevariationer. Man kan opnå flotte metalliske effekter og uforudsigelige æstetiske træk. Se hvordan man kan bruge indsatsen til raku her: https://www.youtube.com/watch?v=jNLngCwP5Y4

Guld lustre er en 3. brænding og skal altid påføres på en blank overflade. Det kan købes ved de fleste keramik-forhandlere. Vær opmærksom på at det under brænding og håndtering er noget giftigt stads og vi anbefaler at følger gældende sikkerhedsprincipper.

Er det sikkert at lave med børn?

Selve leret og de glasurer vi sender med, er sikre for børn at arbejde med, men selve brændingsprocessen og håndtering af den varme indsats skal kun foretages af voksne.

Hvad skal jeg bruge udover jeres kit?

Udover det der følger med kittet, kan vi anbefale at man bruger et par varmebestandige handsker, f.eks. et par svejsehandsker i læder. Eventuelt en tang som man kan flytte sit emne med og lidt værktøj til modellering.
Vi anbefaler desuden at man laver sine ting oven på avispapir, stof eller en træplade, da leret ellers vil sidde fast og kan slå revner under tørringsprocessen.